Der er et stort marked for badmintonketchere. Det kan være svært at finde en ketcher, hvis du ikke har øje for de variationer i ketcheres design, der får betydning for deres evne til at give power i slagene, bedre balance og tåle slid. Skal en ketchers ramme være så stiv som muligt? Skal skaftet være langt? Hovedet bredt eller smalt? Så du ikke står på Herrens mark, får du en intro til tre af de mest pålidelige badmintonketchere, og hvad der gør dem unikke.

Yonex Nanoflare 800

Japanske Yonex er blandt de tunge drenge, når det kommer til produktion af badmintonudstyr. En Yonex badmintonketcher er kendetegnet ved sin fleksibilitet og flair for god aerodynamik. Der er fart i slaget med en Nanoflare 800-ketcher, som takket være sin smalle ramme ikke møder den store luftmodstand. Ketcheren er bygget op omkring Yonex’ Sonic Flare System, hvor grafit er tilføjet i rammens top og bund for at øge stødabsorbering.

FZ Forza Power 76

FZ Forza er en dansk producent af blandt andet badmintonketchere. For den typiske FZ Forza badmintonketcher gælder, at dens ramme er mere stiv end ketchere fra andre mærker. En mere stiv ramme giver bedre stødabsorbering, så badmintonboldens stød mod ketcheren ikke siver bort ned langs armen, men kan genbruges når bolden skydes tilbage. FZ Forza Power 76 er pålidelig i brug, har et solidt skaft og egner sig til den øvede spiller. Ketcheren hører under FZ Forzas Power-serie, hvor målet er at ketcherens bruger mere styrke at slå igennem med.

Yonex Arcsaber 11

Yonex Arcsaber har et bredt hoved og et skaft, der i sin længde går lige til kanten af, hvornår balance begynder at ofres for styrke i slag. Det brede hoved er både en fordel og ulempe, for selvom det er lettere at ramme bolden, bliver det med mindre kraft. At ketcheren trods alt har et skaft på 67,3 cm hjælper dog med at kompensere for tabet i styrke. Det er en optimal ketcher for dig, der slår hårdt, for Arcsaber 11 giver balance og power i en samlet pakke.