Mange har et lidt ambivalent forhold til email marketing og nyhedsbreve. Ofte er det noget, man hurtigt åbner op for – men tilsvarende hurtigt får lukket ned igen. Andre gange får man slet ikke åbnet sine nyhedsbreve, selvom man måske endda er tilmeldt noget inden for sit interessefelt. Men hvorfor egentlig? Med email marketing kan du jo få en masse nye leads ind på en relativ simpel og overskuelig måde. Det kræver selvfølgelig, du har en vis portion erfaring med opbygning af eventuelle email flows, ligesom det kræver, at du kan skrive professionelt, fejlfrit og gerne også lidt humoristisk med en skæv, metaforisk vinkel. Kan du derudover krydre nyhedsbrevene med ordspil eller rim, så er det vist det, man kan kalde for; “next level.”  

For selvom din hensigt er, at få dine leads til at foretage et aktivt valg – og måske trykke på en CTA-knap – så er det vigtigt, at dine potentielle, kommende kunder føler sig værdsat. Du skal simpelthen tilføje værdi til dine kunder. Og denne værdi skal læserne af nyhedsbrevene direkte eller indrekte få ved at læse teksten.

Værdifuldt content

Kan content være værdifuldt, tænker du måske? Det er faktisk lige præcis, hvad det kan. Det helt rigtige content kan jo få læseren til at foretage en aktiv handling – og dermed også et køb. Men værdifulde emails og nyhedsbreve skriver ikke sig selv. Det kræver både erfaring og professionalisme – men også empati. Det er nemlig vigtigt, at du kan sætte dig i læserens sted. Men det er sådan set vigtigt altid, når du skal skrive content til kunder eller potentielle kunder.

Det er altså meget vigtigt, at du skriver brugbart indhold, som læseren finder værdiskabende. Her laver mange virksomheder dog en altoverskyggende fejl: De tænker kun værdiskabende ift. deres egen forretning. Men fokus bør først og fremmest altid være, hvordan læseren finder værdi i at læse nyhedsbrevet. Efterfølgende kan du spekulere over, hvordan din egen forretning får værdi. Men det kommer typisk helt af sig selv gennem flere varme leads – og dermed også flere potentielle kunder.